Følelsesmæssig sensitivitet

når dine følelser fylder meget, og dine tanker går dybt

Når du er følelsesmæssig sensitiv, mærker du verden med stor dybde – ikke kun med hjertet, men også i tankerne. 

Du har let ved at blive rørt af både store og små oplevelser, tænker længe og nuanceret over tingene, og har et yderst rigt og fantasifuldt indre liv – men også svært ved at slippe stærke indtryk. 

Det gør dig både nærværende, empatisk, opfindsom, intelligent og ‘varm’ at være sammen med, da du har en særlig kapacitet til også at rumme og processere andres tanker og følelser – hvilket skaber både dybe forbindelser og nye løsningsmuligheder. 

Men din åbenhed kan også tippe over til, at du kommer til at bruge så meget energi på dine egne og andres tanker og følelser, at du glemmer dine egne fysiske behov og kører dig selv træt. Hvilket kan gøre dig sortseende, selvkritisk og fordømmende. Det er derfor vigtigt, at du kender dine egne grænser og lærer at passe kærligt på din energi.

Måske kan du genkende noget af det her:

  • Du bliver let følelsesmæssigt påvirket, og kan både græde, grine og blive rørt af noget, der ikke nødvendigvis rammer andre på samme måde.
  • Du knytter dig stærkt til både mennesker, dyr, ting, steder og minder – og sørger dybt og længe, når noget eller nogen forsvinder ud af dit liv.
  • Du bruger meget energi på at tage beslutninger, fordi du tænker i mange lag og perspektiver - og føler med hele dig.
  • Du hænger ofte fast i tanker om det, du sagde, glemte, ikke fik gjort – og det kan fylde hos dig i dagevis.
  • Du bliver let påvirket af nyheder, voldsomt indhold eller historier om lidelse – og har svært ved at slippe det igen.
  • Du har svært ved at slippe følelser, når de først er kommet - og de kan sætte sig som uro, spændinger eller tankemylder.
  • Du stiller høje krav til dig selv og gør dig virkelig umage med alt fra fødselsdagskort, indretning og ferier til små detaljer i hverdagen. 

En styrke med dybde og fantasi

Følelsesmæssig sensitivitet rummer en særlig gave i form af en rig indre verden, et levende følelsesliv og en fornemmelse for det, der ikke altid siges højt. 

Du lægger mærke til nuancerne – i sproget, musikken, naturen, billeder og stemninger – og har en stærk intuition, som ofte guider dig, før du selv når at sætte ord på. 

Dertil har du en forestillingsevne og kreativ sans, der gør dig i stand til at se scenarier og helheder for dig, som bidrager til alt fra problemløsning til følelsesmæssig healing. 

Ligesom du er en mester i at træffe valg, der er forankret i værdier, intuition og omtanke.

folelses 2 dybde

Når følelserne tager overhånd

Men det, der er din styrke, kan også blive din sårbarhed – især når du bliver træt, overstimuleret eller presset. Fordi du føler og tænker så intenst, kan dit indre let blive overvældet. Tanker om fortid og fremtid holder følelserne i gang – som om noget hele tiden er i kog. Du kan derfor opleve, at dit indre bæger hurtigt fyldes op. Ikke kun af det svære – som bekymring, skuffelse eller kritik – men også af det gode, som begejstring eller forventningsglæde. Og når bægeret er fyldt, kan det være svært at finde ro igen.

Især i perioder med træthed, mange indtryk eller følelsesmæssigt pres, kan det føre til, at du bliver selvkritisk, modløs eller har svært ved at mærke, hvad du egentlig har brug for. Det er helt normalt. Og det er ikke et svaghedstegn. Det er bare din måde at mærke verden på – og den kan du lære at leve i harmoni med.

Eksempler fra hverdagen

"Når jeg er træt og presset, kan selv hyggelige planer virke overvældende – og så er det, at jeg let begynder at føle mig forkert. Især fordi min mand ikke bliver påvirket på samme måde. Så glemmer jeg let, hvor meget jeg faktisk bærer og holder styr på.”

…

"Da mine børn var små, måtte jeg helt fravælge nyheder. Jeg kunne simpelthen ikke rumme mere. Det føltes lidt som et svigt at lukke af, men det var nødvendigt. Og senere forstod jeg, hvor meget det hjalp mig at lytte til den grænse."

At være følelsesmæssigt sensitiv er ikke noget, du skal ændre eller prøve at kontrollere væk – men noget, du kan støtte, styrke og skabe rammer omkring.

Der findes blide og konkrete måder at passe på sig selv, når du mærker, at følelserne fylder for meget. I næste afsnit finder du forslag til, hvordan du – i små, men virkningsfulde skridt – kan støtte dig selv i at trives som følelsesmæssig sensitiv.

Når empati bliver til overansvarlighed

Din empati er en gave. Men hvis du ikke er opmærksom, kan du komme til at bære for meget – og bruge al din energi på at tage ansvar for andres følelser, trivsel eller stemninger. Det kan føre til overstimulering, udmattelse eller skyldfølelse, uden at du selv helt ved hvorfor.

Måske kender du det:

  • At du genspiller samtaler og situationer i dit hoved igen og igen efter en episode og tænker: “Sagde jeg mon noget forkert?”
  • At du forsøger at opfange og tilpasse dig alle de signaler, der flyver rundt i rummet – og bagefter er helt drænet.
  • At du føler dig anderledes eller forkert, hvis du er stille, usikker, rødmer, snubler over ordene – og bruger meget energi på at "rette ind".
  • At du helt undgår bestemte situationer, samtaler eller mennesker, fordi du ikke vil risikere at skulle sige fra eller skuffe nogen.

Det er ikke fordi, du er usikker. Det er fordi, du er opmærksom. Og gerne vil gøre det godt.

Når tryghed får dig til at blomstre

Det socialt sensitive nervesystem fungerer bedst i varme, trygge relationer. Her har du adgang til dine største styrker: Din loyalitet, dit store hjerte, din sans for retfærdighed og din evne til at tage vare på helheden. 

Når du føler dig set og anerkendt, får du energi af fællesskabet og giver naturligt plads til både dig selv og andre.

Men i kolde, kritiske eller fortravlede omgivelser lukker du dig let lidt inde. Du trækker dig, bliver stille – eller forsøger at tilpasse dig så meget, at du mister forbindelsen til dig selv.

Derfor er det ikke et tegn på svaghed, hvis du trives bedst i små, nærværende fællesskaber med empatiske mennesker omkring dig. Det er en måde at tage vare på din sensitivitet og bringe dine styrker i spil – uden at brænde ud.

social 2 omgivelsersbetydning

Sådan støtter du dig selv i at trives – som social sensitiv

1. Tjek ind med dig selv undervejs, når du er sammen med andre

Når du er social sensitiv, er du ofte så opmærksom på andre, at du glemmer dig selv. Derfor kan det være en stor støtte at øve dig i at mærke efter, hvordan du har det midt i samtaler og samvær med andre. F.eks. i starten af en samtale/begivenhed, efter 10 minutter, og igen efter nogle timer. 

Læg mærke til din vejrtrækning. Om du spænder et sted i kroppen. Hvad der fylder i tankerne. Eller om du har brug for et øjeblik alene. 

Hvis du mærker, at noget er på spil i dig – f.eks. en tyngdefornemmelse, kropsspændinger, overfladisk vejrtrækning eller en slags ”mental tåge”, så gør en lille ting for dig selv. Det kan være så enkelt som:

  • At rejse dig og skifte position.
  • At gå på toilettet i fem minutter, hvor du sidder roligt med lukkede øjne.
  • At lukke døren for træk, eller omvendt åbne et vindue for at få frisk luft.
  • Eller at sige f.eks.:

“Jeg trænger lige til lidt ro, så jeg trækker mig lidt.”
“Jeg fryser lidt – kan vi tage kaffen indenfor?”
“Kan vi tage den her samtale en anden dag, hvor jeg har lidt mere overskud?”

At passe på dig selv i sociale sammenhænge betyder ikke, at du er sart. Det betyder, at du skaber plads til at kunne blive ved med at være den varme, nærværende og rummelige version af dig selv – og trives i fællesskaber.

2. Sæt blide grænser – du behøver ikke altid bære ansvaret

Når du er social sensitiv, mærker du hurtigt, når nogen har det svært – og har ofte en stærk impuls til at hjælpe, løse problemer eller lindre smerte. Det er en smuk evne. Men hvis du ikke passer på dig selv, kan det føre til overansvar og udmattelse.

Derfor er det godt at huske, at du gerne må sige nej tak. At du gerne må lade stilheden stå, uden at finde en løsning. Eller lade en samtale glide videre uden at spørge ind. Det er ikke din opgave at redde stemningen hver gang. Og det er også helt okay, at du har det godt, selvom andre har det svært. Du må gerne værne om dit overskud – og vælge, hvornår du engagerer dig, og hvornår du skærmer dig.

Eksempel:

"Jeg plejer altid at spørge, om folk er okay, hvis jeg mærker, at noget er galt. Men for nylig mærkede jeg, at jeg ikke havde energien – og lod det ligge. Det føltes grænseoverskridende, men også ret frigørende.”

Jo mere du øver dig i at skelne mellem dit og andres ansvar, jo nemmere bliver det at bruge din empati på en bæredygtig måde – uden at brænde ud.

3. Vælg de relationer, der nærer dig

Som social sensitiv påvirkes du dybt af de mennesker, du omgiver dig med. Det betyder også, at trygge og varme relationer ikke bare er rare – de er nødvendige for, at du kan trives og være dig selv.

Brug derfor tid med dem, du føler dig tryg hos. Mennesker, der lytter, spejler dig kærligt og giver plads til dine værdier og dit tempo. Del det, der fylder, på en rolig og ærlig måde – og mærk, hvordan samværet styrker både relationen og dig selv.

Eksempel:

“Jeg har især én veninde, som jeg altid bliver både rolig og opløftet af at være sammen med. Vi vælger ofte at mødes i smukke omgivelser, der giver ro og inspiration - og falder hurtigt ind i dybe, meningsfulde samtaler om både store livsspørgsmål, og de små ting i hverdagen. I hendes selskab mærker jeg mig selv på et dybere plan, griner højt, nyder alt det smukke omkring mig - og tør vise hele mig. Det føles som ubetinget kærlighed.”

Omvendt må du gerne tage lidt afstand til dem, der dræner dig, overser dine grænser eller efterlader dig i tvivl om, du er god nok. Det er ikke egoistisk. Det er sund selvomsorg.

Du kan ikke altid selv vælge dine omgivelser. Men du kan vælge, hvem du giver mest tid, opmærksomhed og tillid. Og dét valg gør en forskel - for dit nervesystem, din livsglæde og dine nære relationer. 

4. Øv dig i at give slip på følelsen af at være “forkert”

Som social sensitiv har du en særlig evne til at opfange signaler og stemninger i det sociale rum. Men det betyder også, at du hurtigere end de fleste mærker, hvis noget føles ude af balance – og det kan sætte gang i en indre uro.

Pludselig kan du begynde at spekulere på, om du sagde noget forkert. Om du fyldte for meget – eller for lidt. Om de andre synes, du virker mærkelig, stille, sårbar eller anderledes. Og før du ved af det, sniger følelsen sig ind: “Måske er det mig, der er forkert.”

Men den følelse er ikke sandheden. Det er ofte en gammel beskyttelsesstrategi – et mønster, der aktiveres, når dit nervesystem fornemmer, at du kan være på vej ud af flokken. En slags indre alarm, der siger: “Pas på – det her føles usikkert.”

Måske kender du det, når du:

  • Rødmer, stammer eller snubler over ordene og bagefter føler dig dum.
  • Har stærke meninger eller følelser, som du ikke tror, andre forstår.
  • Får en følelse af, at du fylder for meget – eller bliver helt usynlig.
  • Er sammen med andre og tænker: “Jeg passer ikke rigtigt ind.”

Følelsen af forkerthed mister sin magt, når du tør dele lidt af det, der er svært – med én, du stoler på. Det behøver ikke være stort eller dybt. Det kan være så enkelt som at sige:

“Jeg kan mærke, jeg bliver lidt usikker lige nu.”
“Det er lidt svært for mig at finde ordene i dag.”
“Jeg føler mig ikke helt til stede – det er ikke dig, jeg skal bare lige lande.”

Når du viser dig i det, der føles sårbart – og bliver mødt venligt, begynder din krop at forstå, at du er tryg. Du behøver ikke skjule dig. Og netop her får din sensitivitet lov til at være den gave, den er: En adgang til nærvær, ægte kontakt og dybere relationer.

Hvis du også er forælder…

Måske kan du genkende dig selv i flere af beskrivelserne ovenfor. Og måske har du også en fornemmelse af, at dit barn reagerer ligesom dig – bare på sin egen måde.

Social sensitivitet viser sig nemlig ofte allerede i barndommen. Og når du selv kender følelsen af at mærke stemninger, tage ansvar for fællesskabet eller bekymre dig om, hvad andre tænker, har du et helt særligt udgangspunkt for at forstå dit barn.

Men det kan også være sårbart. For når dit barn bliver overvældet, føler sig udenfor eller reagerer stærkt på uretfærdighed, vækker det måske noget i dig. Og hvis du samtidig selv er presset eller overstimuleret, kan det være svært at møde dit barn med den ro og rummelighed, du ønsker.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan social sensitivitet kan se ud hos børn – og hvordan du bedst støtter dit barn i de svære situationer, uden at miste dig selv i processen.

Socialt sensitive børn

Når dit barn mærker fællesskabet helt ind i kroppen

Socialt sensitive børn har en særlig evne til at aflæse stemninger og forstå andres følelser – også når der ikke bliver sagt noget højt om det. De er empatiske, opmærksomme og samvittighedsfulde deltagere i et fællesskab – og reagerer stærkt, når noget føles forkert, uretfærdigt eller for overvældende. Derfor har de brug for trygge rammer, tålmodige voksne og mest mulig ro omkring sig for at trives.

Måske genkender du dit barn i nogle af disse træk:

  • Dit barn er ofte udmattet efter en dag i institutionen eller skolen, og sidder helst for sig selv i ro, når det kommer hjem
  • Dit barn reagerer stærkt på uretfærdige oplevelser og har svært ved at ryste dem af sig.
  • Dit barn tænker meget over det, der bliver sagt, og kan tage kritik meget personligt.
  • Dit barn bliver meget påvirket, hvis andre er kede af det, og er hurtig til at undskylde sig, forklare sig eller til at trøste og hjælpe.
  • Dit barn observerer længe, før det deltager i en leg eller ny aktivitet, når det er uden for hjemmet – og trækker sig, hvis der opstår uro.
  • Dit barn foretrækker få, nære venner og trives bedst i små grupper, hvor det er fri for at forholde sig til for mange stemninger, regler eller konflikter – og samtidig har lettere adgang til at rammesætte legen på en retfærdigt og overskuelig måde.
  • Dit barn vælger ofte legekammerater, der er ældre end sig selv, og som leger med respekt for andre. Eller yngre børn, som barnet viser stor omsorg og ansvar for.

Det kan også være, at du genkender dette:

  • Dit barn reagerer meget hurtigt og positivt på anerkendelse ved f.eks. at samarbejde bedre, og kan overraske med sin bemærkelsesværdige betænksomhed og omsorg for andre.
  • Dit barn trives bedst i kreative, rytmiske eller sanselige aktiviteter, hvor der er plads til fordybelse uden konkurrence. Som f.eks: Svømning, gymnastik, dans, musik, sang, tegning, fotografering, atletik, keramik eller skateboard.
  • Dit barn har svært ved at falde i søvn på dage med mange sociale input – som fester, familiebesøg, mødregruppe eller opstart i institution og skole.

Eksempel fra hverdagen

"Da min søn gik i 0. klasse, blev flere børn i klassen udsat for fysisk grænseoverskridende adfærd fra en enkelt dreng. Min søn havde svært ved at ryste oplevelserne af sig og begyndte at udvikle skolevægring. Vi talte meget med ham om situationerne, undersøgte, hvad der kunne ligge bag den andens adfærd – og hvordan han kunne beskytte sig selv. Samtidig tog vi kontakt til skolen og fik støtte fra hans klasselærer. Det hjalp ham til at genfinde trygheden og lysten til at komme i skole igen.” – Britta, mor til sensitiv dreng

Når du forstår dit barns sociale følsomhed, får du også øje på dets dybe styrker: Omsorg, retfærdighedssans, loyalitet og evnen til at skabe ægte kontakt. Og du ved, at dit barn har brug for dig som en tryg base - til at forstå og håndtere det, det mærker, så det ikke kommer til at tage hele ansvaret på egne skuldre.

Med små, enkle greb kan du støtte dit barn i at mærke og forstå sine egne reaktioner, sætte sunde grænser og blive ved med at være sig selv – også i fællesskaber. Herunder finder du inspiration til hvordan.

Sådan støtter du dit socialt sensitive barn i at trives

1. Skab tryghed og inviter til uformel samtale

Mange socialt sensitive børn deler ikke spontant, hvad der er sket i løbet af dagen – men de vil gerne, når de mærker ro og nærvær omkring sig. Giv derfor gerne plads til stille stunder, hvor I kan tale uforstyrret. Det kan være i bilen, på en gåtur eller under madlavningen.

Stil gerne specifikke, nysgerrige spørgsmål:

  • “Hvem legede du med i dag?”
  • “Havde du det sjovt i frikvartererne?”
  • “Var der noget, du ville ønske havde været anderledes i timerne?”

Når barnet mærker, at du er åben og ikke presser på, får det lettere ved at sætte ord på det, der fylder.

Ligesom det kan være en styrke, at I ikke sidder lige over for hinanden. Mange børn åbner sig lettere, når I laver noget sammen – som at køre bil, bage eller dække bord – fordi det skaber en blid og uformel stemning, hvor barnet kan tænke og tale i sit eget tempo.

2. Hjælp med at forstå og håndtere følelser

Socialt sensitive børn reagerer ofte kraftigt følelsesmæssigt, og det kan skyldes både overstimulering og svære sociale oplevelser.

Som forælder kan det være svært at bevare roen, når dit barn råber, græder eller smækker med dørene. Især hvis du selv har travlt, er træt eller ramt af dårlig samvittighed. Men netop her i barnets stærke reaktioner gør det en forskel, at du møder barnet med ro og nysgerrighed i stedet for skældud eller hurtige løsninger.

Bare dét, at du anerkender barnets oplevelse og følelser – ved at lytte interesseret og sige, at du forstår – uden straks at skulle fikse tingene, hjælper barnet til at føle sig tryg og mødt.

Og når du bagefter – i et roligt øjeblik – hjælper dit barn med at sætte ord på det, der er sket, lærer det gradvist at forstå sig selv og finde nye måder at handle på.

Her kan du f.eks. starte med at spørge:

  • “Er der sket noget i børnehaven/skolen, som du er ked af?”
  • “Var der noget, der føltes uretfærdigt?”

3. Giv plads og pauser

Socialt sensitive børn er ofte meget opmærksomme, når de er sammen med andre – og det koster på energikontoen. Derfor har de brug for pauser, hvor de kan lade op uden at skulle forholde sig til andres stemninger, regler eller behov.

Det kan se forskelligt ud fra barn til barn. Nogle har brug for at trække sig lidt tilbage, når de kommer hjem. Andre fordyber sig i kreative lege, musik eller dagdrømmeri – eller har brug for ro og nærvær med dig uden for mange ord.

Giv gerne plads til:

  • At dit barn nyder sit eget selskab og sin indre verden.
  • At det falder til ro i sit eget tempo før sengetid.
  • At det siger fra over for sociale aktiviteter, når energien er lav.

Det er ikke tegn på dovenskab, generthed eller modvilje, når dit barn trækker sig. Det er en sund måde at lade op på – og passe på sig selv, så det kan vende tilbage til fællesskabet med mere ro og overskud.

4. Tal om relationer og vis, at det er okay at sætte grænser

Socialt sensitive børn har en stærk indføling, og tager ofte (ubevidst) ansvar for andres humør og trivsel. De vil gerne hjælpe, forstå og skabe god stemning. Men det kan betyde, at de glemmer deres egne behov.

Støt derfor gerne dit barn i at mærke sig selv i samværet med andre. Tal f.eks. om, at det er helt okay at sige fra, når noget ikke føles rart, og at man godt kan gøre det på en venlig og respektfuld måde.

Du behøver ikke give store forklaringer. Bare vis med dit eget eksempel, at det er muligt at sætte blide grænser og stadig være elsket.

Og mind dit barn om, at det ikke altid er hendes/hans opgave at hjælpe eller fikse det, andre går og føler. Jo mere tryg dit barn bliver ved sin egen plads i fællesskabet, jo nemmere bliver det også at mærke, hvad det selv har brug for – og sætte ord på det stille og roligt. 

5. Støt dit barns valg – også når det går sine egne veje

Socialt sensitive børn trives, når de får lov at vælge det, der giver mening for dem. Det gælder både i relationer, lege og fritidsaktiviteter.

  • Måske vælger dit barn helst én tæt ven frem for en gruppe på fem.
  • Måske leger det bedst med ældre børn, der udviser mere hensyn – eller med yngre, hvor dets omsorg kommer i spil.
  • Måske vælger det aktiviteter, hvor der er tid til fordybelse og fokus på egne mål frem for konkurrence med andre.

Du kan støtte dit barn ved at anerkende de valg, det træffer – også når de ikke ligner de andres. Vis her, at du forstår barnets behov for ro, nærhed og mening. Og giv anerkendelse på en rolig og ærlig måde, så barnet mærker, at dets måde at være i verden på er helt okay.

Når dit barn mærker, at det må være sig selv – også i de små valg – vokser både selvværdet og modet til at stå ved sin følsomhed som en styrke.

Et sidste kærligt perspektiv

Social sensitivitet er ikke et problem, der skal løses
– men en gave for både dit barn og dets relationer, når det mødes med omsorg og forståelse.

Når du ser bag om dit barns reaktioner og støtter det i at forstå sig selv, sætte sunde grænser og finde ro, giver du det et trygt fundament at hvile i og vokse ud fra.

Og på de dage, hvor du selv føler dig træt eller bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre – så husk:
Du er ikke alene. Du gør det godt. Og du gør en kæmpe forskel for dit barn – også når du ikke føler, du gør det perfekt.

om 6 brugforstotte

Har du brug for støtte – til dig selv og dit barn?

Hvis du både genkender dig selv og dit barn i det, du har læst her, så ved du, hvor smukt og meningsfuldt – men også overvældende det kan være, når hverdagen stiller krav, og begge jeres nervesystemer reagerer på det, der sker omkring jer..

Hos mig kan du få støtte til begge dele:

Både til at forstå og støtte dit barn – og til at finde ro, retning og styrke i dig selv som sensitiv mor.

Jeg tilbyder samtaler og skriftlig mentoring, der foregår i dit tempo og på dine præmisser. Du vælger det, der passer til dig:

  • En coachingsamtale – hvis du har brug for klarhed og støtte til at lytte indad midt i alt det, du står i.
  • Mentorforløbet Mit Sande Rum – hvis du ønsker tryg, fleksibel og skriftlig støtte til at genskabe følelsesmæssig balance, når det hele bliver for meget.
 

Vil du forstå endnu mere om sensitivitet?

Du kan også gå videre og læse om de andre typer sensitivitet – og måske blive endnu klogere på både dig selv og dit barn:

  • Fysik sesitivitet
  • Følelsesmæssig sensitivitet
  • Spirituel sensitivitet
  • Indadvendt, udadvendt eller nyhedssøgende

Eller tag testen:

  • Er jeg særlig sensitiv?
  • Er mit barn særlig sensitiv?

Kilder og inspiration til denne side

Denne tekst bygger på både forskning, faglitteratur, egne erfaringer og samtaler med andre sensitive forældre og børn:

  • Aron, E. N. (2008). Særligt sensitive mennesker. 
  • Aron, E. N. (2010). Særligt sensitive børn.
  • Jensen, A-M. S. (2016). Dit sensitive barn.
  • Nederland, P. (2011). Det sensitive univers.
  • Sensitiv Balance. www.sensitiv.dk
  • Thomsen, U. H. (2015). Særligt Sensitiv.
  • Egne erfaringer og praksis som sensitiv mor og mentor for sensitive familier.