Indadvendt, udadvendt eller nyhedssøgende

Om måden hvorpå du får ny energi

70 % af alle højsensitive er indadvendte. 30 % er udadvendte. Nogle er samtidig nyhedssøgende

Indadvendt

Det anslås af psykolog og forsker, Elaine Aron, at cirka 70 % af alle højsensitive er indadvendte.

At være indadvendt betyder, ifølge den schweiziske psykiater, C.G. Jung, at være et menneske, som interesserer sig mere for det indre liv (såvel eget som andres), end for den materielle verden.

At være indadvendt og højsensitiv kan være en meget praktisk kombination blandt andet, at:

  • De ikke behøver lige så mange oplevelser, som deres udadvendte medmennesker. Deres videbegær, sammenholdt med deres tankefulde, rige indre liv, med fantasier, idéer, forestillinger, følelser og refleksioner over hverdagens indtryk, nærer dem i høj grad.
  • De foretrækker at være på tomandshånd, eller i mindre grupper/sociale sammenhænge, hvor der er mulighed for at gå i dybden med et emne, eller at dele en fælles interesse.
  • Smalltalk og overfladisk information om forhold i den ydre verden begynder hurtigt at kede dem, og de fører automatisk gerne samtalen hen på et mere personligt, betydningsfuldt emne, som de med deres naturlige nysgerrighed bidrager til at folde mere og mere ud.

Kendetegnende for indadvendt højsensitive personer er For de deler mange af de samme træk. For eksempel:

  • At kunne lide at fordybe sig og være god til at koncentrere sig.
  • At være eftertænksom.
  • At have blik for selv de små nuancer.
  • At blive udmattet af mange menneskers selskab.
  • At virkelig nyde, og lade energien op, i eget - eller i få, nære venners selskab.

Socialt og personligt kan indadvendt højsensitive personer dog møde dilemmaer. For behovet for tilbagetrækning er noget større, end hos resten af befolkningen. Hvilket kan give anledning til misforståelser blandt familie, venner, i skolen, på arbejdspladsen osv. F.eks. når der ikke gives så meget lyd fra én. Når der ikke bydes så meget ind på opgaver, i gruppechats og lignende. Når der går lang tid imellem ens svar på beskeder. Og/eller når der meldes fra til forskellige invitationer.

Endvidere kan forskellige situationer give personen selv en følelse af nederlag. Eksempelvis hvis personen ikke formår at trænge igennem mængden/støjen med sine budskaber og føler sig overset. Hvis personen føler ikke at kunne efterleve egne høje forventninger. Eller hvis personen for eksempel betragter sig selv som en, der ikke har ”nok” venner, sammenlignet med andre. Selvom de venskaber, som den indadvendt højsensitive så har, ofte vil være både stærke og dybe.

Udadvendt

Ifølge psykolog og forsker, Elaine Aron, er ca. 30 % af alle højsensitive personer også udadvendte.

Disse personer har den sensitives dybde, men foretrækker samtidig at hente og investere energi i mennesker, aktiviteter, hændelser og ting i den ydre verden.

Kendetegnende for udadvendt højsensitive personer er blandt andet, at:

  • De virkelig trives i sammenhænge med mange mennesker, hvilket de typisk vil indrette deres hverdag efter. For eksempel ved at arbejde et sted, hvor de er omgivet af mange mennesker. Ved at bosætte sig lige midt i storbyen. Ved at netværke meget. Ved at have mange fritidsaktiviteter. Ved at fylde kalenderen med aftaler. Ved at flytte i bofællesskab. Ved at arrangere mange sammenkomster med familie og venner. Eller ved at få mange børn.
  • De har brug for lige så meget ro og tid for sig selv til at sortere og bearbejde de mange sanseindtryk, som indadvendt højsensitive har. Et behov, der giver anledning til en indre konflikt og frustration hos nogen udadvendt sensitive.

Udfordringen er derfor, hvis du er udadvendt højsensitiv, at finde den helt rette balance, der tilfredsstiller begge dine karaktertræk. Hvor du både tager pauser og laver ”huller” i kalenderen til ro og ingenting. Og hvor du også sørger for aktiviteter, samvær og oplevelser, der gør, at du ikke savner selskab eller føler, du konstant går glip af noget.

Kunsten er, meget bevidst, at gøre overgangene glidende. Så du ikke ender på den der: KØR – STOP – KØR – STOP –agtige måde, hvor du nærmest når at brænde helt ud, før du restituerer.

Nogle udadvendt højsensitive vil have tillært sig den udadvendte adfærd igennem sin opvækst. For eksempel ved at være vokset op i en stor søskendeflok, eller som en del af et slags kollektiv. Eller ved især at være blevet anerkendt for sin store selskabelighed og sit sociale engagement, der har givet anledning til deltagelse i stort set ethvert arrangement.

At være udadvendt højsensitiv kan på mange måder minde om at være nyhedssøgende højsensitiv, hvilket du kan læse mere om lige herunder.

Nyhedssøgende

Nogle højsensitive (indadvendte såvel som udadvendte) er også det, som psykolog og forsker, Elaine Aron, kalder High-Sensation Seeking (HSS) – eller på dansk; nyhedssøgende.

Kendetegnende for nyhedssøgende højsensitive personer er blandt andet, at:

  • De får energi af en masse nye aktiviteter. Af at møde nye mennesker. Af at opleve nye spændende ting og steder. Og af at udføre nye og meget varierende opgaver - gerne i et højt tempo. De keder sig hurtigt ved gentagelser og bliver rastløs ved for meget rutine.
  • Deres højsensitive nervesystem har behov for ro, hvile, overblik, struktur og betænkningstid.

Disse modsatrettede behov kan være et stort dilemma for de nyhedssøgende sensitive. Og livet kan føles lidt som at køre bil med den ene fod på speederen, og den anden fod på bremsen samtidig - og hvor kunsten er at finde et glidende tempo, frem for at hoppe fremad i mange hårde ryk, der ryster hele ens korpus. En disciplin, der er væsentlig nemmere, når man kender sit system og ved, hvad der er på spil.

Det samme gør sig gældende i forhold til ens nære relationer. For eksempel kan det i parforhold give anledning til diskussioner og konflikter med partneren, hvis den nyhedssøgende højsensitive ikke er bevidst om sine egne karaktertræk. Partneren kan i så fald få skylden for det, som måske i virkeligheden er en indre konflikt hos den nyhedssøgende højsensitive selv.

For eksempel kan det lyde: ”Du vil heller aldrig noget!” Mens det i virkeligheden er en del af en selv, der holder igen. Eller ”Du vil ud og lave alt muligt og være sammen med folk hele tiden. Kan vi ikke bare blive hjemme for en gangs skyld?” Mens det i virkeligheden er en selv, der får arrangeret eller sagt ja til mere, end der er overskud til.

Et godt tip til en god begyndelse for enhver relation er derfor at vise begge sine karaktertræk helt fra starten. Det vil sige at vise sin lyst til f.eks. variation, udfordringer, spænding, oplevelser og stimulation, og samtidig sit behov for også at agere mindre impulsivt, fravælge alt for risikable situationer, være hjemme, og skabe tid til ro, refleksion og ”ingenting”.

Nyhedssøgende højsensitive kommer nogle gange til at træde lidt for længe på speederen, end hvad der er godt for dem. Det kan blandt andet skyldes kulturelle normer om at være ”på”, altid tilgængelig, være hurtig, effektiv, aktiv, ”travlt optaget”, engageret, kulturelt velbevandret og lignende.

Ligesom det kan skyldes, at du selv mærker en trang til endnu mere stimulation, når du i forvejen er overstimuleret, og derfor ikke bremser op, selvom det er netop det, du har allermest brug for.

En årsag kan også være, at dine forbilleder, eventuelt forældre, igennem din opvækst aldrig rigtig har trådt på bremsen, og du kopierer derfor automatisk deres eksempel. Eller at du ganske enkelt prøver at køre i samme tempo som den/dem, du bor sammen med (der muligvis ikke er sensitive). For eksempel for at undgå konflikter, diskussioner, eksklusion eller dårlig samvittighed i forhold til din partner, børn, venner, familie og/eller øvrige omgangskreds.

Sådan støtter du dig selv i at trives som nyhedssøgende højsensitiv

1. Betragt dine karaktertræk som en god pakkeløsning

Du har evnen til både at udforske en masse nyt, og virkelig opleve og føle en masse dybde og nuancer i de oplevelser, du får. Dine karaktertræk supplerer på den måde hinanden rigtig godt. I stedet for at irritere dig over dine mange overvejelser og bekymringer, så tænk på, at det er en velovervejet side af dig, som faktisk passer på dig. Så du kan lykkes med det, du gør. Når du føler dig ubeslutsom, fordi du altid lige vil vente og se tiden an, så tænk på denne side af dig som værende en god strateg. En, der hjælper dig med at vinde, og få succes med dine oplevelser. Omvendt sørger dit nyhedssøgende træk for, at du rent faktisk også opsøger, eller takker ja til, en masse nye oplevelser og muligheder, og tør gå nye veje. Så dit liv virkelig får ”kulør”.

Når dit højsensitive træk har brug for at lave ingenting; bare lytte til god musik, læse lidt, eller måske nusse lidt rundt derhjemme, i stedet for at være ”ude i verden” sammen med de andre, så tænk på, at dette træk faktisk bidrager til at lade nye indtryk lande og give dig nye indsigter. Det er også at opleve nyt, og tilfredsstiller din nysgerrighed. Det er bare en anden form for udforskning, som ikke kræver, at du skal afsted eller tage nogle risici. Egentlig ret smart, når du først får øje på det på den måde.

2. Find kreative løsninger, der tilfredsstiller begge karaktertræk

Planlæg gerne, hvordan du kan tilfredsstille begge dine karaktertræk. Hvis f.eks. den nyhedssøgende del af dig elsker at opleve nye storbyer, prøve nye koncerter, festivaler eller lignende, og den sensitive del af dig finder dem overvældende. Så beslut dig for at finde det mest rolige og komfortable hotel at bo på, imens du udforsker en ny by i et afgrænset tidsrum. Eller vælg at tage til en koncert eller en festival, hvor du fornemmer, at omgivelserne vil tiltale dig, og hvor du forventer at få en dyb musikalsk oplevelse, som den sensitive del af dig virkelig vil nyde.

Og omvendt; vil den sensitive del af dig gerne på landet eller til en afsides strand? Så lad den nyhedssøgende del af dig udforske nye steder hver gang. Steder som den sensitive del af dig har en fornemmelse af vil være gode. Vil din sensitive side helst bare blive hjemme? Så sørg for afveksling. Prøv ny mad. Udforsk hvad du har i ”gemmerne” i skabet, eller se en film eller dokumentar, som din sensitive side normalt ville gå udenom - og spol hurtigt forbi de mest ubehagelige scener, hvis det bliver for meget.

3. Brug hver ”side” til at opnå det, du ønsker

Du er andet og mere end nyhedssøgende og sensitiv. Du har også andre karaktertræk. Du har evner, værdier og mål, som er ret specifikke, og som ikke er defineret af din sensitivitet eller nyhedstrang. Den nyhedssøgende del af dig vil så gerne bruge de evner, du har, leve efter dine værdier, og opnå dine mål så hurtigt som muligt. Bare at leve på den måde, at leve fuldt ud, kan være ret fantastisk for din nyhedssøgende del. Samtidig ønsker din sensitive del at være helt sikker på, at det hele bliver gjort rigtigt. Der må helst ikke ske fejltagelser på grund af impulsive beslutninger, så du udsættes for potentielt skuffende eller ydmygende nederlag. Overvej lige, hvor godt dette i virkeligheden disponerer dig til at opnå, og få succes med, det, du ønsker.

Så brug din sensitive side til at fornemme intuitivt, hvad der er rigtigt for dig at gå efter. Brug sensitiviteten til at forberede dig grundigt på processen, samt til at vurdere de enkelte muligheders succesrate. Og tillad så din nyhedssøgende side at handle på det, du gerne vil, når timingen er rigtig. For vi lykkes kun, hvis vi rent faktisk prøver. På denne måde kan du næsten kun skabe gode resultater.

4. Træn din bremsefunktion dagligt

Vær bevidst om, at du kan have en tendens til at skrue op for flere stimuli, når du i forvejen er overstimuleret. Det gælder uanset, om din overstimulering kommer som følge af ”gode ting”, eksempelvis godt selskab, forelskelse eller et passioneret studie/arbejde. Eller den kommer af ”dårlige ting” som f.eks. konflikter eller larm.

Øv dig derfor i, hver dag, at holde små pauser, hvor du lukker ned for stimuli og hviler i din indre ro, i stedet for at flygte fra den. Gør det på den måde, der virker bedst for dig. Ikke alle får nødvendigvis samme gode oplevelse ved f.eks. at meditere. Men at gøre din egen ”pause-praksis” til en daglig vane, gør ikke kun underværker for dig på daglig basis. Det gør det også nemmere for dig på sigt at bruge denne praksis til hurtigere at træffe beslutninger, som du inderst inde ved, er de rigtige for dig. Fordi du hurtigere finder roen til at mærke efter.

Vær opmærksom på, at den nyhedssøgende del af dig godt kan blive urolig, når du søger indad for at finde ro, og bliver god til at bevare forbindelsen til din krop. Tillad ikke at blive selvkritisk her. Det overstimulerer dig blot yderligere. Men se denne uro som et godt tegn og fortsæt din praksis. Denne type uro er nemlig blot tegn på en sund forandring, der er i gang hos dig, og som over tid vil munde ud i en stærkere kropskontakt og selvfølelse.

Kilder til dette indlæg

  • Aron, E. N. (2010). Særligt sensitive børn. Hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem. Forlaget Borgen.
  • Aron, E. N. (2006). The Highly Sensitive Person Who Is Also A High Sensation Seeker. Comfort Zone Newsletter. www.hsperson.com, May 28, 2006.
  • Thomsen, U. H. (2015). Særligt Sensitiv. Guide til det gode liv. Forlaget Gyldendal.
...

 

Bliv spejlet i det, du mærker er sandt for dig og/eller dit barn, og få indsigt, vejledning og følgeskab til at lykkes med de hverdagsændringer, du sætter dig for at lave.