Introvert, ekstrovert og nyhedssøgende sensitivitet

Forstå dine (og dit barns) energibehov som sensitiv

Måske har du lagt mærke til, at dit behov for alenetid er større end andres?

Eller måske er det lige omvendt – at du trives bedst, når du er omgivet af mennesker eller ude og få nye oplevelser?

Forskelligheden blandt særligt sensitive mennesker handler ikke kun om personlighed og typer af sensitive træk - men også om den måde, vi hver især får fornyet energi på.

Forskning (Aron, 2008) viser, at særligt sensitive kan deles op i tre overordnede energityper:

Ifølge psykolog og forsker Elaine Aron er omkring 70 % af alle højsensitive introverte, mens cirka 30 % er ekstroverte. Nogen sensitive er desuden det, man kalder nyhedssøgende – hvilket betyder, at de både er meget sansende og meget draget af variation, spænding og nye oplevelser.

Uanset hvilken energitype du eller dit barn genkender jer i, er det vigtigt at forstå, hvad netop jeres måde at hente energi på betyder i hverdagen. Ikke for at passe ind i en bestemt kasse. Men for bedre at kunne tage hensyn til det, der nærer jer - og skabe en rytme i livet, som føles mere bæredygtig og harmonisk.

I det følgende kan du læse mere om de tre energityper – først med fokus på, hvordan de kan komme til udtryk hos voksne, og derefter hos børn.

morgen 7 om mig

Den indadvendte sensitive

– når det indre liv giver allermest energi

Langt de fleste sensitive voksne er mest introverte. Det betyder ikke nødvendigvis, at du er genert eller helst vil være alene altid – men snarere, at du henter energi ved at vende blikket indad og være i ro med dig selv. 

Du mærker måske hurtigt, når der er for meget støj, for mange samtaler eller for mange sociale arrangementer på kort tid. Og du kan føle dig træt – helt ind til knoglerne – efter en weekend med mange planer.

Som indadvendt sensitiv kvinde eller mor har du ofte et rigt indre liv. Tanker, følelser, forestillinger og stemninger fylder meget. Du trives i det nære – de dybe samtaler, stille stunder og meningsfulde øjeblikke. Du har ikke brug for mange oplevelser for at føle dig levende og hel. Til gengæld mærker du dem dybt.

Det kan dog være en udfordring i en travl hverdag, hvor omgivelserne måske ikke altid forstår, hvorfor du takker nej, trækker dig lidt tilbage eller har brug for (god) tid til at svare på beskeder. Eller hvorfor du føler dig drænet, selv når du har lavet noget “hyggeligt”. 

Du kan også opleve en stille tvivl: Burde jeg have mere overskud? Være mere social? Byde mere ind? Være mere “på”, ligesom de andre mødre omkring mig? Måske sammenligner du dig med kvinder, der virker handlekraftige, organiserede og udadvendte – og kommer til at spekulere på, om du selv gør nok, føler for meget eller bare er forkert.

Men sandheden er, at dine behov ser anderledes ud. Du længes måske efter dybde, ro og meningsfuld kontakt – ikke flere planer, flere mennesker eller højere tempo. Du trives i dybden, ikke i bredden. Kernen i din trivsel er derfor at give dig selv plads til pauser, stilhed og fordybelse. Ikke som en luksus, men som nødvendig næring til din krop, dit sind og din sjæl.

Her får du to råd til at støtte dig selv - som indadvendt sensitiv:

1. Tillad dig selv at vælge den rolige vej 

Du behøver ikke forklare eller forsvare dit behov for ro... 

  • Når du f.eks. vælger en stille eftermiddag med kun dine egne børn, frem for at lægge hus til en legeaftale for flere.
  • Når du siger nej tak til en familietur med fuldt program – og i stedet vælger en rolig tur på legepladsen med dit barn. 
  • Når du prioriterer nærværet med én god veninde frem for at deltage i større sammenkomster.
  • Når du vælger at fordybe dig i én samtale med et interessant menneske, frem for at smalltalke med flere i børnehaven ved afhentning af dit barn. 

At lytte til dig selv – og give dig selv det, der faktisk nærer dig - er ikke alene okay. Det er også vigtigt. Og det gør dig bedre i stand til at kunne være den mor, og det menneske, du ønsker at være. 

Øv dig derfor i at leve i dit eget tempo – også selvom andre omkring dig fylder kalenderen med fritidsaktiviteter, weekendudflugter og ferier med fuld fart på. 

Vælg miljøer og relationer, hvor du kan trække vejret frit. Måske er det en gåtur i naturen, en aften i sofaen eller et møde med én, der virkelig ser dig. 

Du må gerne være hende, der trives bedst i det enkle og nære. Og når du viser det frem, tiltrækker du samtidig dem, der respekterer dig for det – og selv drages af det. 

2. Skab små åndehuller i hverdagen – med god samvittighed

Selv korte pauser med lav stimulation kan gøre en verden til forskel for dig. Det er her i de små mellemrum, du finder tilbage til dig selv.

Du kan f.eks. skabe åndehuller:

  • Når du venter på, at kaffen løber igennem - eller du står og rører i havregrøden.
  • Når du har afleveret dit barn og lige sidder to minutter i bilen.
  • Når du tager opvasken uden andet i ørerne end lyden af vand.
  • Når du går en tur og lader telefonen blive i lommen (eller derhjemme).
  • Når du sidder alene og spiser din frokost.
  • Når du står under bruseren og lader vandet rense kroppen – og tankerne.
  • Når du sætter dig til rette og laver et par minutters meditation, strækøvelser eller vejrtrækningsøvelse.

De her øjeblikke er ikke tidsspilde – de er små åbninger til at vende blikket indad for en stund, lade energien op og regulere dit nervesystem. Især hvis du er bevidst om, hvordan du mentalt bruger din lille pause. 

Bruger du pausen på at bekymre dig, analysere en samtale – eller slå dig selv oven i hovedet? Eller bruger du den til at lande i kroppen - og lade dit fokus hvile på noget, der giver dig ro og mening. Som f.eks. dit åndedræt, noget, du er taknemmelig for – eller noget, der inspirerer dig?

Dit valg af fokus spiller en afgørende rolle – og selvom det er helt naturligt, at tankerne kommer væltende i ét væk, så snart der er plads, kan du vælge blot at observere dem frem for at bearbejde dem.

At give dig selv disse små pusterum – med god samvittighed og uden præstation, gør dig ikke mindre effektiv. Tværtimod. De gør dig mere nærværende, mere (kærlig) opmærksom – og mere dig.

morgen 7 om mig

Den udadvendte sensitive

– når samvær og oplevelser giver energi, men overstimulering lurer i kulissen

Selvom mange sensitive er indadvendte, findes der også sensitive, som elsker det sociale liv og virkelig lader energien op her. Hvis du er én af dem, mærker du måske, hvordan du blomstrer i selskab med andre. Du kan lide at være sammen med mennesker, tage initiativ, have gang i projekter og få nye ideer i fællesskab med andre.

Men selv om du er mest udadvendt, har du stadig et følsomt nervesystem. Du mærker meget, tænker meget og bliver påvirket af både stemninger, stemmer og stemningsskift. Det betyder, at du hurtigere end andre kan blive overstimuleret – også selvom du egentlig nyder det, du er i gang med.

Du kan opleve en indre konflikt:

På den ene side har du brug for fællesskab, aktivitet og kontakt. På den anden side har du brug for ro, fordybelse og restitution.

Måske opdager du først, at du har brug for en pause, når kroppen allerede protesterer – med uro, ømhed, træthed, hovedpine eller en indre rastløshed. Hvis du er vokset op i et miljø, hvor det sociale blev fremhævet som idealet, har du måske vænnet dig til at være “på” - at sige ja, være tilgængelig, fylde kalenderen og tage ansvar for stemningen. 

Omvendt kan du også opleve, at du føler dig flad, rastløs eller ensom, hvis der går for længe uden meningsfulde samtaler eller fællesskab. Måske er du vokset op i et miljø, hvor I som børn passede meget jer selv, og sjældent deltog i sociale aktiviteter. Du har derfor vænnet dig til at finde på noget at lave selv - og at sige ”nej tak” i en sådan grad, at du i dag har svært ved at kaste dig ud i nye fællesskaber, selvom du mærker lysten til det.

Din opvækst kan gøre det udfordrende i dag at mærke forskel på, hvad der egentlig nærer dig – og hvad der bare er blevet en indgroet vane. Det vigtigste er imidlertid ikke at vælge side: Aktivitet eller ro – men at lære dig selv og dine grænser at kende. Når du forstår dine behov, kan du skabe en rytme i din hverdag, hvor du både kan være i kontakt med andre – og give dig selv fred. Så du undgår at køre dig selv træt eller at føle dig ensom.

Her får du to råd til at støtte dig selv - som udadvendt sensitiv:

1. Planlæg tid til samvær – og til stilhed

Som udadvendt sensitiv får du energi af at være i sociale fællesskaber, men du har også brug for ro til efterfølgende at fordøje de mange indtryk fra andre. Derfor er det en hjælp at planlægge meget nøje, hvad du gør og hvornår – så du holder dig en bevidst balance for øje:

  • Hvis du f.eks. skal til fødselsdag lørdag, så undlad at lægge noget ind i kalenderen søndag formiddag. 
  • Hvis du har haft en travl uge med mange møder, så lad fredag eftermiddag være “hellig” – og sig nej tak til invitationer og aktiviteter, eller foreslå en anden dag til det. 
  • Hvis du har planlagt en hyggelig venindeaften, så sørg for, at der også er en stille stund til dig selv tidligere på dagen.
  • Hvis du har været på weekendtur med familien, så undlad at planlægge møder på arbejdet mandag – eller sæt bevidst tempoet ned, og gør aftensmaden nem, så du får en mild overgang til ugen.

Det handler ikke om at sige nej til det sociale – men blot om at give dig selv mulighed for at kunne nyde det, uden at brænde ud efterfølgende. Når du giver plads til både aktiviteter, stilhed og restitution, bliver du mere til stede i det, du gør – og med dem, du er sammen med.

2. Lyt til den indre uro – og mærk, om du savner kontakt

Som udadvendt sensitiv kan du både blive overstimuleret og understimuleret i forhold til social samvær. Måske mærker du uro, en indre rastløshed eller føler dig i dårligt humør uden helt at vide hvorfor. Måske har du været god til at skrue ned for tempoet et stykke tid og kan mærke, at du savner kontakt med andre voksne. 

Det kan være, det føles som lang tid siden, at du har haft en god samtale, følt dig virkelig forbundet med andre – eller bare har haft det sjovt sammen med nogen.

Prøv at tage et tilbageblik på dine seneste dage og spørg dig selv: 

Kan jeg være overstimuleret (af f.eks. samvær med børnene) 
– eller er jeg faktisk lidt underinspireret og alene for længe?

Hvis du længes efter voksenkontakt, så tillad dig selv at række ud. Send en besked til en god veninde, foreslå en kort gåtur, inviter til kaffe – eller involver dig bare i en lille samtale i børnehaven, som ikke kun handler om praktiske ting. 

Du behøver ikke gå og vente på, at det “passer ind” – for social kontakt gør en forskel for dig, også i små doser.

At være udadvendt sensitiv betyder, at relationer virkelig nærer dig. Ikke konstant, og ikke i store mængder. Men ægte, nærværende kontakt i det rette tempo gør dig levende og rolig på samme tid.

morgen 7 om mig

Den nyhedssøgende sensitive

– når nysgerrighed og ro skal finde plads side om side

Er du en af dem, der elsker nye oplevelser, variation og spontanitet – men samtidig bliver hurtigere træt og mættet end andre, når der sker for meget? Så er du måske det, man kalder nyhedssøgende sensitiv.

Som nyhedssøgende sensitiv rummer du to modsatrettede impulser:

En stærk nysgerrighed og lyst til at opleve, udforske og være i bevægelse – og samtidig et nervesystem, der har brug for ro, struktur og pauser for ikke at blive overbelastet. Det kan føles som at have én fod på speederen og én på bremsen samtidig.

  • Måske bliver du let rastløs, men får også hovedpine, spændinger eller dårlig søvn, hvis du ikke får nok pauser.
  • Måske har du en tendens til at overskride dine egne grænser i begejstring – og bagefter sidde tilbage med dårlig samvittighed eller følelsen af tomhed.

Det kan være udfordrende at finde balancen i et samfund, der hylder tempo, effektivitet og tilgængelighed – især hvis du også er vokset op med forbilleder, der sjældent satte farten ned. Måske har du i dag svært ved at skelne mellem, hvad du faktisk har brug for – og hvad du bare har lært at spejle.

Det kræver mod og bevidsthed at skabe en hverdag, hvor du ikke kører i ryk, men finder et jævnt tempo. Hvor der er plads til både variation og restitution. Og hvor du lærer at skelne mellem ægte lyst og overstimulering forklædt som rastløshed og indre pres.

Når du lærer at støtte begge dine sider, kan din sensitivitet og din eventyrlyst være en kærlig styrke – både for dig og for dem, du har omkring dig.

Her får du to råd til at støtte dig selv - som nyhedssøgende sensitiv:

1. Betragt dine karaktertræk som en god pakkeløsning

Hvis du er vant til at opleve hverdagen med foden på speeder og bremse samtidig – og føle den ubalance og udmattelse, som mønstret kan medføre, kan det være, at du er blevet opgivende omkring det at skabe en reel harmonisk hverdag. Men vid, at det ikke er en svaghed at være både sensitiv og nyhedssøgende. 

Du har om nogen evnen til både at udforske nyt og virkelig fordybe dig i oplevelserne på en måde, hvor du får det maksimale ud af det. Dit ene træk bringer dig således ud i verden – mens det andet hjælper dig med at finde dyb læring, næring og mening i det, du oplever. Set fra dette perspektiv har du altså en helt særlig styrke.

Når du bemærker, at du har mange overvejelser, tvivl eller behov for længere betænkningstid, så tænk på det som din sensitive side, der passer på dig og sikrer, at du træffer valg, der holder.

Og når du mærker en længsel efter oplevelser, forandring eller udfordringer, så lad din nyhedssøgende side minde dig om, at du gerne må fylde livet med farver, nysgerrighed og energi.

  • Du kan f.eks. lade din sensitive side styre, når du planlægger: Vælg bevidst, hvornår der skal være tid til spontane oplevelser for familien. Hvor længe du er social med veninder. Eller hvordan du får pauser ind efter en oplevelse.
  • Og lad din nyhedssøgende side bestemme, hvordan du tilfører liv og variation til din hverdag: Måske tilmelder du dig et spændende kursus, spiser din frokost i andre omgivelser en dag, tilmelder dig en prøvetime på en fritidsaktivitet, finder et nyt emne at dykke ned i – eller blot en ny vinkel på det velkendte.

Både din nyhedssøgende og din sensitive side vil dig det bedste. Og når du lytter til dem begge – i stedet for at undertrykke den ene – finder du et tempo og en retning, der passer til netop dig.

2. Find kreative løsninger, der giver både variation og ro

Livet behøver ikke være enten-eller. Som nyhedssøgende sensitiv kan du bevidst designe hverdagen, så dine behov for både udforskning og variation samt for struktur og ro bliver tilgodeset.

Hvis du f.eks. elsker at tage på eventyr – men ved, at storbyferier, festivaler eller lange familiedage kan overstimulere og udmatte dig, så vælg de mest rolige og behagelige rammer for oplevelsen - og beslut dig for at tage nogle gode pauser for dig selv. Det kan være, at:

  • Du prioriterer at sove hjemme mellem festivaldagene – eller bare tager af sted en enkelt dag.
  • Du vælger musikoplevelser med færre mennesker eller i de smukkeste omgivelser.
  • Du vælger at gå en lille tur for dig selv - eller sammen med dit barn, under familiearrangementet.
  • Du sætter dig ud i bilen fem minutter for dig selv og lukker øjnene.
  • Du booker et komfortabelt sted at overnatte på din storbyferie.
  • Du tager ørepropper, kasket og solbriller med i tasken, der kan dæmpe lys- og lydindtryk.

Omvendt, hvis din sensitive side længes efter fred og ”bare at være hjemme”, så lad din nyhedssøgende side skabe variation dér: 

  • Afprøv nye madopskrifter eller eksperimentér på egen hånd med forskellige ingredienser.
  • Lyt til ny musik eller find nye podcast, du har lyst til at høre. 
  • Udforsk forskellige stier, veje eller naturområder i dit nærmiljø.
  • Eller find ny inspiration i bøger, film eller kreative projekter.

Det handler ikke om at begrænse dig – men om at finde måder, hvorpå du kan opleve det, du længes efter, uden at lukke af for dele af dig selv – og måske langsomt miste forbindelsen til det. 

Hvis du også er forælder…

Måske kan du genkende dig selv i en eller flere af beskrivelserne ovenfor. Og måske ser du lignende træk hos dit barn:  Et stort behov for ro og alenetid. En udpræget nysgerrighed og konstant søgen efter variation og nye input. Eller et barn, der elsker sociale arrangementer og fællesskaber, men alligevel hurtigt bliver mættet og træt - og har brug for at trække sig.

Ligesom voksne kan sensitive børn også være indadvendte, udadvendte eller nyhedssøgende – eller en kombination. Nogle børn trives bedst med stilhed, nærhed og få, trygge relationer. Andre blomstrer i fællesskabet og elsker at være sammen med mange. Og nogle har brug for både ro og variation – men kæmper med at finde balancen.

Når du selv er sensitiv, har du et særligt udgangspunkt for at støtte dit barn. Du kender følelsen af at have brug for pauser. Af at længes efter mening. Eller af at blive overvældet af for mange indtryk på én gang. Og derfor kan du også bedre aflæse, hvad der gemmer sig bag dit barns signaler – selv når de ikke giver mening på overfladen.

Men det kan stadig være sårbart. For det, du forstår ”indefra”, kan nogle gange være svært at forklare til omgivelserne. Og i en hverdag, hvor du måske selv har lidt for få pauser, kan det være udfordrende at støtte dit barn i at finde den balance, du selv stadig prøver at finde.

Herunder kan du læse mere om, hvordan de tre energityper - den indadvendte, den udadvendte og den nyhedssøgende – kan komme til udtryk hos børn, og hvordan du som forælder kan støtte dit barn i at trives med netop dets måde at være sensitiv på.

Sådan viser energityperne sig hos børn

Genkend dit barns behov for kontakt, ro og variation
– og støt det i at finde sin balance

Den indadvendte sensitive

– når barnet søger ro, alenetid og dybde i kontakten

Et indadvendt sensitivt barn har brug for ro, plads og tryghed for at trives. Det foretrækker ofte at lege alene eller med få udvalgte venner og kan virke tænksom, stille eller tilbageholdende – især i nye omgivelser. Det behøver ikke mange ord eller mange aktiviteter for at være glad. Det vigtigste er, at barnet føler sig tryg og ikke bliver presset til for meget kontakt - eller hele tiden skyndet på.

Den indadvendte sensitivitet bliver af og til misforstået. Andre kan tro, at barnet er genert, asocialt eller uengageret – men i virkeligheden bearbejder det bare mange indtryk indadtil. Det har ofte et rigt indre liv og en stærk fantasi, og det kan fordybe sig i leg, tanker og kreative projekter i timevis.

Indadvendte sensitive børn lægger mærke til små detaljer, tænker længe før de taler, og har en særlig evne til at leve sig ind i historier, stemninger og andres følelser. De har ofte stor dybde – også selvom de ikke altid siger så meget højt. Når de føler sig trygge, kan de knytte stærke, loyale bånd til dem, de holder af – og vise en bemærkelsesværdig indlevelse og omsorg.

Men barnet kan også have svært ved at sætte ord på, hvad det føler eller har brug for – især når det er overstimuleret. Det trækker sig måske i stilhed i stedet for at sige noget højt, og det kan være svært at vide som forælder, hvordan man bedst støtter det.

Sådan kan du støtte dit barn:

1. Giv plads til stilhed og alenetid – uden dårlig samvittighed

Et indadvendt sensitivt barn restituerer gennem ro. Derfor kan det være en stor hjælp, at der er pauser i hverdagen – særligt efter skole eller børnehave - hvor barnet ikke behøver at forholde sig til andre.

Måske har dit barn ikke altid lyst til legeaftaler, fritidsaktiviteter eller større arrangementer. Det er ikke et tegn på, at der er noget galt – tværtimod. Ved at give barnet mulighed for at sige “nej tak” uden forklaring eller dårlig samvittighed, viser du, at det er okay at vælge det, der føles trygt og rigtigt for barnet. Stilheden og alenetiden er ikke en tomhed for barnet, der skal udfyldes. Den er derimod nærende for barnet og støtter det i at trives i hverdagen.

2. Hjælp med at sætte ord på det, der foregår indeni

Indadvendte sensitive børn oplever ofte meget – men har ikke altid ord for det, de føler eller har brug for. Især ikke, når de er overstimulerede. Her kan de lukke sig lidt inde, trække sig tilbage, eller bare blive stille.

Når det sker, kan du gøre en forskel ved at være åben og nysgerrig og tilbyde ord, som barnet kan spejle sig i. Du kan f.eks. sige: “Har du bare brug for lidt ro lige nu?” eller “Det er helt okay, hvis du ikke har lyst til at snakke lige nu – jeg er her, når du er klar.”

Bare det, at du rummer dit barns tempo og signaler, giver det en oplevelse af, at det er elsket – også når det ikke siger noget højt.

Den udadvendte sensitive

– når barnet elsker fællesskab, men har brug for pauser

Et udadvendt sensitivt barn virker ofte livligt, snakkesaligt og nysgerrigt. Det elsker at være sammen med andre, sætter gang i lege, tager initiativ og vil gerne dele sine oplevelser med familien, så snart det kommer hjem. Barnet blomstrer virkelig i fællesskaber, og lader til at hente energi gennem kontakt og samvær – især hvis relationen er tryg og legende.

Det udadvendte sensitive barn har ofte en smittende entusiasme og evne til at engagere sig helhjertet i lege, projekter og relationer. Det kan være opmærksomt på, hvordan andre har det, og viser ofte en særlig empati og varme i mødet med både børn og voksne.

Men selv om det udadvendte sensitive barn virker socialt og fyldt med energi, har det stadig et følsomt nervesystem. Det mærker stemninger, konflikter og utydelige signaler fra andre børn – og kan hurtigt blive overstimuleret, uden selv at opdage det. Nogle børn reagerer med uro, overgearet adfærd eller gråd – andre med træthed, små konflikter eller et pludseligt behov for at trække sig helt væk.

Som forælder kan det være forvirrende. For hvordan støtter man et barn, der tydeligvis elsker samvær – men samtidig bliver drænet, hvis der sker for meget på én gang?

Sådan kan du støtte dit barn:

1. Skab pauser selvom barnet ikke beder om dem

Et udadvendt sensitivt barn kan have svært ved selv at mærke, hvornår det har brug for en pause. Ofte gearer det op, når det egentlig trænger til lidt hvile. Derfor kan du som forælder hjælpe med at skabe balance ved at lægge små lommer af ro ind i barnets dag – også selvom dit barn ikke ser træt ud eller efterspørger det.

Det kan være et kvarter alene på værelset efter skole, en stille stund i bilen efter en børnefødselsdag, eller blot en rolig morgen, før dagen går i gang. 

Gør det gerne til noget rart og genkendeligt: “Nu har du leget med mange – så lad os lige lande lidt, inden vi skal videre.” På den måde lærer barnet, at restitution er en naturlig del af det at være sammen med andre.

2. Vis barnet, at det ikke skal vælge mellem kontakt og pause

Udadvendte sensitive børn kan nogle gange få den opfattelse, at de enten skal være “på” eller helt melde sig ud. Men pauser er ikke det samme som fravalg. Du kan hjælpe barnet med at forstå, at det er okay at trække sig lidt – og stadig være med.

Du kan f.eks. sige: “Har du lyst til at tage en lille pause og så komme tilbage igen?” Eller: “Det er helt fint, hvis du har brug for at være lidt alene – du kan bare komme, når du er klar.” 

Når du rummer begge behov – for samvær og stilhed – giver du dit barn redskaber til at gøre det samme.

Den nyhedssøgende sensitive

– når barnet længes efter oplevelser, men let bliver overstimuleret 

Et nyhedssøgende sensitivt barn har en stærk nysgerrighed og en naturlig trang til at udforske verden. Det kaster sig gerne over nye lege, oplevelser og idéer – og elsker, når der sker noget spændende og uventet. På den måde kan barnet virke energisk, videbegærligt og fuldt af fantasi og initiativ.

Men under overfladen har barnet stadig et sensitivt nervesystem. Det betyder, at alle de nye sanseindtryk – lyde, stemninger, ord og indtryk – bearbejdes dybere end hos andre. Og det kan give indre uro, spændinger eller nedsmeltninger, hvis tempoet bliver for højt, eller dagene for fyldte.

Det nyhedssøgende sensitive barn kan komme til at presse sig selv for meget – simpelthen fordi det elsker dét, det laver. Det vil gerne mere, hurtigere, videre, men har samtidig brug for tid til at lande og mærke efter. Når det overstimuleres, kan det f.eks. blive overtræt, irritabelt eller få svært ved at falde i søvn.

Men barnet har også mange styrker: Det har ofte en levende fantasi, stor skabertrang og evnen til at fordybe sig i det, der vækker dets interesse. Det ser hurtigt nye muligheder, tænker kreativt – og kan begejstre både sig selv og andre med sin åbenhed og idé-rigdom.

Sådan kan du støtte dit barn:

1. Hjælp barnet med at finde en god rytme mellem aktivitet og hvile

Et nyhedssøgende sensitivt barn kan være fuld af energi og idéer – og have lyst til at fylde dagen med leg og oplevelser. Men barnet har stadig et følsomt nervesystem, som har brug for pauser og ro undervejs (selvom barnet ikke altid selv mærker det).

Som forælder kan du hjælpe med at skabe en god rytme mellem aktivitet og hvile, hvor barnet får tid til at restituere og finde sig selv igen mellem aktiviteterne, så det bedre kan nyde og rumme det hele.

Det kan f.eks. være:

  • At lade barnet få ro efter en spændende udflugt.
  • At spise aftensmad sammen, uden at stille for mange spørgsmål.
  • Små rutiner, som hjælper barnet med at “lande”: Et bad, lidt tid med tegning, Lego, en malebog eller højtlæsning - eller bare ro og nærvær uden skærme eller krav.

Disse pauser hjælper barnet med at holde balancen, selv på dage med mange indtryk.

2. Giv plads til nye oplevelser på en tryg måde

Nyhedssøgende sensitive børn har et stort behov for variation, oplevelser og nye indtryk – det er en del af deres styrke. Men hvis forandring sker for hurtigt eller i for store mængder, kan barnet blive overstimuleret og miste sin følelse af tryghed.

Derfor kan du som forælder støtte dit barns nysgerrighed ved at give det oplevelser i overskuelige og trygge rammer.

I stedet for at arrangere flere nye aktiviteter på én gang – som f.eks. at tage på legeaftale og dernæst til fritidsaktivitet efter skole, kan I vælge at gøre én ting, der føles spændende for barnet (evt. i weekenden). Måske besøger I en ny legeplads, tager til en forestilling, starter på et kreativt projekt, eller tager på en udflugt – måske med bus eller tog.

Sørg gerne for, at I har god tid, og fortæl barnet om den overordnede plan, så barnet ved, hvad det kan regne med. Hvis I tager hjemmefra, så giv også gerne barnet noget velkendt med – som f.eks. yndlingsbamsen, legetæppet eller en madpakke med de typiske favoritter. 

Når du giver plads til nye oplevelser i et roligt tempo – og med genkendelige ting i tasken - lærer barnet, at nysgerrighed og tryghed godt kan følges ad. Hvilket giver barnet mod på at udforske verden på sin egen måde. 

Et sidste kærligt perspektiv

Indadvendt, udadvendt eller nyhedssøgende – dit barns måde at være i verden på er ikke noget, der skal ændres eller forklares væk. Det er en gave, når barnet får lov til at være sig selv i en tryg og anerkendende relation.

Når du som forælder ser bag om dit barns reaktioner og hjælper det med at forstå og respektere sine egne behov, giver du det noget dyrebart: Evnen til at mærke sig selv – og til at finde ro i netop den måde, det fungerer på.

Og på de dage, hvor du selv er træt, i tvivl eller føler dig alene med ansvaret, så husk: Du gør det godt. Du er den, der kender dit barn bedst. Og du gør en stor forskel, når du støtter dit barn i at finde sin egen rytme i en verden, der ofte hylder det hurtige og det højlydte - men har så meget brug for et barn som dit.

om 6 brugforstotte

Har du brug for støtte – til dig selv og dit barn?

Hvis du genkender både dig selv og dit barn i det, du har læst her, så ved du også, hvor dybt, smukt - og til tider overvældende - det kan være, når I begge sanser og mærker mere end det, andre ser.

Hos mig kan du få støtte til begge dele:

Både til at forstå og rumme dit barns følsomhed og behov – og til at finde ro, retning og styrke i dig selv som sensitiv mor.

Jeg tilbyder samtaler og skriftlig mentoring, der foregår i dit tempo og på dine præmisser. Du vælger det, der passer bedst til dig:

  • En coachingsamtale – hvis du har brug for klarhed og støtte til at lytte indad midt i alt det, du står i.
  • Mentorforløbet Mit Sande Rum – hvis du ønsker tryg, fleksibel og skriftlig støtte til at genskabe følelsesmæssig balance, når det hele bliver for meget.

Vil du forstå endnu mere om sensitivitet?

Du kan også gå videre og læse om de andre typer sensitivitet – og måske blive endnu klogere på både dig selv og dit barn:

Eller tag testen:

Kilder og inspiration til denne side

Denne tekst bygger på både forskning, faglitteratur, egne erfaringer og samtaler med andre sensitive forældre og børn:

  • Aron, E. N. (2008). Særligt sensitive mennesker.
  • Aron, E. N. (2010). Særligt sensitive børn. 
  • Aron, E. N. (2006). The Highly Sensitive Person Who Is Also A High Sensation Seeker .www.hsperson.com
  • Foreningen NaturligViis (2024). www.naturligviis..dk
  • Jensen, S. M. (2022). Sensitiv mor.
  • Egne erfaringer og praksis som sensitiv mor og mentor for sensitive familier.