OM SÆRLIG SENSITIVITET

Du mærker (næsten) alt – og det gør dig hverken svag eller forkert

Måske har du altid følt dig lidt anderledes. 

Mærket mere. Tænkt dybere over tingene. 

Og i moderskabet er det blevet endnu mere tydeligt.

Måske lægger du mærke til små detaljer, som andre ikke ser. Et blik. En stemning. En spænding i kroppen.

Måske bliver du hurtigere træt i larmende omgivelser, eller føler dig udkørt efter en almindelig dag med børnene – uden helt at forstå hvorfor.

Og måske stiller du dig selv spørgsmål som:

Hvorfor skal jeg bruge så meget energi på det, der virker nemt for andre?

Hvad er det, jeg gør forkert?

Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?

Hvis du kan genkende noget af det, er du ikke alene. 

Og du er heller ikke forkert.

Det kan være, at du er det, man kalder særlig sensitiv – eller højsensitiv.

Et medfødt og helt normalt karaktertræk, som betyder, at dit nervesystem bearbejder sanseindtryk dybere og mere nuanceret end gennemsnittet.

Det gør dig hverken svag eller sart. Tværtimod. 

Det betyder, at du tager verden ind med åbne sanser – og at du mærker livet stærkt, på godt og ondt. 

Hvad vil det egentlig sige at være særlig sensitiv?

Når du er særlig sensitiv, bearbejder din hjerne og krop langt flere indtryk, end de fleste andre gør. Det kan være sanseindtryk som lyde, lys, stemninger, bevægelser eller stemmeføring – men også signaler indefra, som sult, spændinger eller indre behov.

Det kan for eksempel være et behov for tryghed, forudsigelighed, følelsesmæssig kontakt eller alenetid til at lade op. Behov, som hurtigt kan blive overset i en travl hverdag, men som fylder meget i den sensitive krop, når de ikke bliver mødt.

Måske mærker du det som et pludseligt behov for at trække dig lidt, få ro omkring dig, blive set og hørt – eller bare få lov at være dig selv et øjeblik, uden at skulle præstere noget, være ”på”, eller tage ansvar for andre.

Man kan sige, at dit nervesystem har en mere finmasket opmærksomhed. Det opfanger og bearbejder indtryk i dybden – selv dem, andre ikke bemærker.

Du har måske ikke skarpere syn eller hørelse end andre (mange sensitive bruger fx briller), men du bearbejder det, du oplever, på et dybere plan.

Derfor er det helt almindeligt, at du hurtigt bliver fyldt op. Og samtidig er det også normalt, at du lettere bliver bevæget, rørt, inspireret og berørt af de smukke og meningsfulde øjeblikke i livet.

Du tager verden ind uden filter – og det er både din største styrke og din største udfordring.

Når det hele bliver for meget: Overstimulering

Fordi du som særlig sensitiv tager så meget ind, kan du lettere blive overstimuleret. Det betyder, at dit nervesystem bliver fyldt op af for mange indtryk på én gang – og reagerer med f.eks. træthed, uro, irritation, gråd eller sammenbrud.

Det behøver ikke at være en særlig hård eller dramatisk dag, der udløser overstimuleringen. Nogle gange er det bare lidt for mange små ting oven i hinanden - især hvis du allerede er lidt presset eller træt: Som f.eks. et barn, der vågner tidligt. En arbejdsdag med mange input. En svær samtale. Et måltid, du glemte. Et øjebliks savn af ro. Synet af rodet i entréen, da du kommer hjem. 

Og så sker det: Dit barn vil f.eks. ikke spise den aftensmad, du har lavet, eller tage sit nattøj på, og det hele bliver pludselig for meget. Du mister overblikket. Måske råber du – eller lukker helt ned. Og følelsen af skyld eller utilstrækkelighed kommer snigende. 

Det er ikke fordi, du er en dårlig mor. Eller fordi, du mangler evner, viljestyrke eller overskud. Det er fordi, dit nervesystem har fået nok – og dine behov ikke blev mødt i tide.

Overstimulering er ikke et tegn på, at du ikke kan håndtere livet – men kroppens signal om, at du har brug for ro og omsorg.

Jo bedre du kender dine signaler, jo nemmere bliver det at tage dem alvorligt – og passe på dig selv i tide.

Det er ikke altid let. Men det er muligt. Og det starter med en kærlig forståelse for, hvad overstimulering er, og hvordan den viser sig i lige netop dig.

Vidste du…

at selv glæde og begejstring kan overstimulere en sensitiv hjerne? Når du som sensitiv oplever mange stærke følelser – også de gode – bearbejdes de så intenst, at dit system stadig kan blive overfyldt. Derfor kan selv lykkelige oplevelser føre til en følelse af træthed eller uro bagefter.

Din krop forsøger at sige noget – hører du den?

Når du bliver overstimuleret, forsøger din krop at fortælle dig, at det er tid til at tage en pause. 

Den sender små og store signaler for at få din opmærksomhed. Men som sensitiv og samvittighedsfuld mor kan det være svært at lytte.

Måske er du så optaget af, hvordan dine børn har det, hvad I skal nå i dag, hvad opgaverne kræver, og hvordan stemningen er derhjemme, at du først mærker dig selv, når det hele stilner af. Når du ligger i sengen, og det er svært at falde til ro. Eller når du pludselig bliver overvældet af gråd uden at vide hvorfor.

Kroppen ved det, før hovedet gør. Men hvis du – som mange sensitive – har lært at tilsidesætte dine behov for at “fungere” i hverdagen og være der for andre, så kan signalerne blive overdøvet, indtil de råber højt nok. Det kan være:

  • At du mister overblikket, føler dig forvirret, og har besvær med at formulere dig klart.
  • At du bliver irritabel uden tydelig grund - og måske eksploderer over noget småt, som ellers ikke ville have betydet så meget.
  • At du ikke orker kontakt med andre, men samtidig føler dig ensom.
  • At du bliver modløs og mister al interesse i noget som helst.
  • At kroppen føles tung, anspændt eller sitrende.
  • At du får hovedpine, kvalme, vejrtrækningsbesvær, søvnproblemer eller bliver syg.

Det er ikke fordi, du er skrøbelig. Det er fordi, din krop er klog. Og den forsøger at samarbejde med dig – ikke modarbejde dig.

Budskabet fra din krop til dit hoved er: “Du skal ikke tage dig sammen. Du skal tage dig af dig selv.”

Jo bedre du kender dine signaler, jo tidligere kan du justere. 

Måske med en pause. Et par dybe åndedrag. Ved at lukke øjnene et par minutter. Eller blot anerkende kærligt over for dig selv, hvordan du har det. 

Andre gange skal der mere til. Hvor du f.eks. sætter en grænse for støjniveauet omkring dig eller siger nej til en aktivitet, som du ellers gerne ville. 

Det er ikke dig, der er forkert 
– det er bare for meget

Når du igen og igen bliver overstimuleret, kan du måske begynde at tro, at der er noget galt med dig. At du er for følsom. For sårbar. For svag. At du bare burde kunne klare det hele lidt bedre. Men det er ikke sandt.

Du er ikke forkert. Det er bare for meget for dit nervesystem, som arbejder på fuldt blus det meste af tiden.

Og når man bliver fyldt op igen og igen, uden at få den nødvendige ro og omsorg, så begynder kroppen og sindet at sige fra. 

Det er ikke dig, der er problemet. Det er belastningen, der er for høj – og pauserne, der er for få.

Der er ikke noget galt med dig. Du har bare været for stærk for længe i omgivelser, der krævede for meget af dig.

Sensitivitet er ikke en fejl. Det er et karaktertræk. En måde at være i verden på. Og når du begynder at forstå og respektere det, sker der noget vigtigt:

Du slipper langsomt tanken om, at du skal være som alle andre, og begynder at være mere tro mod dig selv.

Det er her, forandringen begynder.

Du er mere end din sensitivitet
– men det giver mening at forstå den

Sensitivitet er et medfødt og helt normalt karaktertræk.
Ikke en diagnose. Ikke en svaghed.

Det betyder ganske enkelt, at dit nervesystem bearbejder indtryk dybere og mere nuanceret end de fleste andres.
Du mærker mere. Tænker mere. Registrerer mere. Og det kan både være en gave – og en udfordring.

Den amerikanske psykolog, Elaine Aron, var den første til at sætte navn på karaktertrækket og forske i det. Hendes undersøgelser viser, at cirka 15–20% af alle mennesker er særligt sensitive. Det findes i alle kulturer og samfundslag – og det er lige udbredt blandt mænd og kvinder.

I gamle tider havde flokken brug for dem, der hurtigt opdagede rovdyrene i busken. I dag har verden brug for dem, der kan mærke stemninger, læse mellem linjerne og skabe omsorg, fordybelse og forståelse.

At være særlig sensitiv betyder ikke, at du er anderledes end andre 
– men at du sanser og forstår verden på din egen, dybere måde.

Samtidig er det vigtigt at huske: Du er mere end din sensitivitet.

Ikke to sensitive personer er ens. Og selvom der er ligheder, er sensitiviteten kun én af mange egenskaber, der udgør dig.

Det giver dog ofte stor lettelse og genkendelsesglæde at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. At vide, at der er en grund til, at du bliver overstimuleret hurtigere, bliver dybt bevæget af f.eks. musik, har lidt svært ved ”småsnak” – og ofte tænker ti skridt frem, mens andre stadig er ved at orientere sig. Og når du forstår din sensitivitet, kan du begynde at samarbejde med den, i stedet for at kæmpe imod.

Dine sensitive styrker – og hvordan du passer på dem

Når du er særligt sensitiv, bærer du på nogle helt særlige kvaliteter. Ret ofte er de så naturlige for dig, at du ikke engang lægger mærke til dem. Eller måske har du lært at nedtone dem, fordi de ikke altid bliver anerkendt i omgivelserne. Men din evne til at fornemme stemninger, mærke nuancer, være nærværende og tage ansvar – den er noget særligt. Og den fortjener at blive set, også af dig selv.

Det, du tror er ‘bare sådan jeg er’, kan i virkeligheden være en styrke,
der gør en forskel – både i dit eget liv og for dem omkring dig.

Måske kan du genkende dig selv i nogle af disse træk:

  • Du arbejder samvittighedsfuldt og grundigt, og tager ofte mere ansvar end nødvendigt.
  • Du fordyber dig i det meste, du giver dig til, og trives bedst uden særlig mange afbrydelser.
  • Du har blik for detaljer og kan (nemt) opdage det, som andre overser.
  • Du mærker andres stemninger og behov, og justerer dig næsten automatisk efter det.
  • Du er empatisk, nysgerrig og hjælpsom – nogle gange så meget, at du glemmer dig selv.
  • Du søger ægte kontakt og meningsfulde samtaler, og bliver hurtigt drænet af overfladiskhed.
  • Du tænker meget – også over dine egne tanker, og har brug for tid til at lande i dine beslutninger.
  • Du er intuitiv og har måske en følelse af at “vide” eller “fornemme” ting uden helt at kunne forklare det.
  • Du er kreativ og idérig, og bidrager ofte med nye vinkler eller løsninger.
  • Du forstår hurtigt sammenhænge og reflekterer dybt over det, du lærer – især når det føles meningsfuldt.
  • Du har ofte brug for at forklare dig grundigt – for først daføler du dig helt forstået.

Og i dit moderskab træder nogle af dine kvaliteter måske endnu tydeligere frem:

  • Din følsomhed gør, at du mærker og italesætter både dine egne og dine børns følelser tydeligt, hvilket skaber tryghed og åbenhed.
  • Din empati hjælper dig med at forstå og rumme dit barns oplevelser, og knytte dybe bånd i familien.
  • Din ro og dit nærvær giver dit barn mulighed for bare at være, og finde hvile i jeres samvær.
  • Din evne til glæde og begejstring smitter – også i det små.

Alle disse sider kan være fantastiske ressourcer. Men hvis du ikke passer på dig selv – og giver plads til pauser, grænser og egenomsorg, kan dine styrker også blive en kilde til udmattelse og selvkritik.

Derfor er det vigtigt, at du ikke kun forsøger at fungere vi hverdagen eller “gøre det rigtige” hele tiden. Du må også tillade dig at mærke efter, tage hensyn til dine egne signaler – og stå ved det, der er vigtigt for dig. For dine sensitive kvaliteter kommer mest til deres ret, når du også passer godt på dig selv. Det er her, du får let adgang til alt det gode i dig:vDen dybe empati. Evnen til fordybelse og begejstring. Din kreative sans, sans for detaljer – og din særlige evne til at skabe ro, nærvær og gode stemninger omkring dig.

Hvilken type sensitivitet genkender du mest i dig selv?

Selvom sensitivitet har nogle fælles kendetegn, viser det sig forskelligt fra person til person.

Nogen mærker mest gennem kroppen. Andre påvirkes stærkt af stemninger og sociale relationer. Nogen føler dybt og intenst, mens andre oplever en særlig intuitiv eller spirituel forbindelse til noget større.

Måske genkender du flere af typerne – eller måske er én særlig tydelig for dig. Der findes ikke én rigtig måde at være sensitiv på. Men jo bedre du kender din måde, jo nemmere bliver det at forstå dig selv og tage vare på dine behov.

Når du ved, hvad der påvirker dig – og hvad der nærer dig,
kan du lettere skabe den hverdag, du trives i. 

Vil du blive klogere på din måde at være sensitiv på?

Lige her kan du læse mere om de forskellige former for sensitivitet – både hos voksne og børn:

  • Fysisk sensitivitet
  • Social sensitivitet
  • Følelsesmæssig sensitivitet
  • Spirituel sensitivitet
  • Indadvendt, udadvendt eller nyhedssøgende

Hvis du er nysgerrig på, om du selv er særlig sensitiv, kan du tage testen her:

  • Tag testen: Er jeg særlig sensitiv?

Og er du forælder til et barn, som du mistænker kunne være sensitiv, kan du tage testen her:

  • Tag testen: Er mit barn særlig sensitiv?

Jo bedre du kender både dig selv og dit barn, jo nemmere bliver det at skabe en hverdag med mere ro, forståelse og nærvær i familien.

Når du begynder at forstå dig selv, bliver livet lettere

Jo mere du forstår dine sensitive træk – og hvordan de viser sig i dig, jo lettere bliver det at navigere i hverdagen.

Det bliver nemmere at tage hensyn til dig selv, sætte grænser og vælge det til, der rent faktisk nærer dig.

Jeg ved, hvor svært det kan føles, når man står midt i moderskabet og kæmper for at holde fast i sig selv. Når man mærker mere end andre, men forsøger at tilpasse sig et liv, der ikke helt er skabt til ens tempo og følsomhed.

Derfor tilbyder jeg støtte og følgeskab til dig, som er en sensitiv eller følsom mor – i dit tempo, og på dine præmisser. Så du kan finde hjem i dig selv igen og skabe den ro, nærhed og balance, du længes efter i din hverdag.

om 6 brugforstotte

Har du brug for støtte i hverdagen som sensitiv mor?

Hvis du har brug for at blive mødt på dine præmisser og i dit tempo – og få støtte til at leve i større ro og overensstemmelse med dig selv som sensitiv mor, er du hjerteligt velkommen hos mig.

Jeg tilbyder støttende samtaler og fleksibel, skriftlig sparring og mentoring, der kan hjælpe dig med at finde ro, retning og følelsesmæssig balance midt i hverdagens mange indtryk.

Du kan f.eks. vælge:

  • En coachingsamtale – hvis du har brug for hjælp til at lytte til dig selv og finde vej gennem tvivl, uro eller vigtige valg.
  • Mentorforløbet Mit Sande Rum – hvis du ønsker skriftlig støtte til at genskabe følelsesmæssig balance, når det hele indimellem bliver for meget.

Inspirationen til denne side bygger bl.a. på forskning af Elaine Aron og erfaringer fra HSP-foreningen samt mine egne erfaringer og praksis med sensitive mødre.