Fysisk sensitivitet

Om alt det, du mærker i kroppen og gennem dine sanser

Når du er fysisk sensitiv, bearbejder din krop og hjerne sanseindtryk dybere end de fleste andre.

Det betyder, at du reagerer stærkere på både ubehag og velvære.

Det handler ikke kun om lyde og lys – men også om berøring, temperaturer, dufte, sult, smerte og spænding i kroppen.

Dit nervesystem registrerer selv små ændringer i omgivelserne, og påvirkes hurtigt af fysiske signaler, som andre måske slet ikke lægger mærke til. Din fysiske sensitivitet gør dig opmærksom, sansende og nærværende - men kan også udmatte, irritere eller overstimulere dig, hvis du overhører dine fysiske behov.

Måske har du lagt mærke til at:

Tøj, der kradser, støj i omgivelserne, parfume eller dårlig luft kan gøre dig helt urolig eller utilpas.
Du bliver pirrelig eller svimmel, hvis du ikke får mad i tide.
Du sover tungt og længe, fordi din krop har brug for dyb restitution.
Du mærker velvære intenst, når du f.eks. får massage, er i naturen eller sidder i et ryddeligt, rent og smukt indrettet rum.

Fysisk sensitive personer mærker ganske enkelt livet stærkere gennem deres sanser. Det gælder det, du ser, føler, hører, lugter, fornemmer, smager og rører ved. Dit nervesystem reagerer tydeligt på træthed, kulde, indeklima, sukker, koffein, medicin eller støj. Men det responderer lige så tydeligt på det, der nærer dig. Som f.eks.: Varme, ro, sund mad, afspænding, bløde tekstiler, skønne dufte og en god søvn.

Det, der påvirker andre lidt – mærker du meget.
Og det er ikke en fejl. Det er et signal om, at din krop har brug for at blive lyttet til.

Sådan støtter du dig selv i at trives – som fysisk sensitiv

1. Anerkend det, du mærker – og lyt til din krops små signaler

Når du er fysisk sensitiv, er dine sansninger og kropslige reaktioner ikke “for meget”. De er virkelige. De er dine. Og de prøver at fortælle dig noget. Det kan være en trøje, der kradser lidt i nakken. En følelse af udmattelse fra morgenstunden. En indre uro efter for meget kaffe. Eller et behov for at hvile dig lidt, før du henter dine børn.

Her gør det en stor forskel, at du ikke bare “tager dig sammen”, ignorerer signalerne og fortsætter. Men at du i stedet tager dig af det, du mærker.

Eksempel:

“Jeg bliver let svimmel og pirrelig, hvis jeg ikke får mad i tide. Men det hjælper at have små snacks i tasken. Og det føles rart at have tænkt på mig selv på den måde.”

At tage din krop alvorligt betyder ikke, at du skal undgå alt ubehag. Det betyder, at du må finde (helt lavpraktiske) måder at støtte dig selv, inden du når dit lukningspunkt. så du ikke bliver overstimuleret, før du reagerer på kroppens signaler. Det kan være:

At du vælger at iklæde dig blødt, åndbart tøj - og skifter, hvis noget generer.
At du spiser lidt og ofte, i stedet for at vente til sulten bliver altopslugende.
At du mærker efter, hvornår du trænger til pauser – også de små.
At du justerer omgivelserne i det omfang, du kan: Dæmper lyset, lufter ud, lukker døren, bruger ørepropper eller drikker koffeinfri kaffe.

Hver gang du møder din krops signaler med omsorg, i stedet for at presse dig selv, bliver det nemmere at være dig.

2. Brug din sanselighed som en styrke i din hverdag

Når du er fysisk sensitiv, har du en særlig evne til at mærke nydelse. Dit nervesystem responderer hurtigt og positivt på det, der føles rart – også i små mængder. Det er derfor en gave, når du bevidst bringer nydelsesfulde øjeblikke ind i din hverdag.

Sådan gør du:

Tænk over, hvad der føles godt i din krop, og hvad der stimulerer dine sanser på en rolig og rar måde. Lad det blive små, daglige ritualer, som du vender tilbage til igen og igen.

Måske nyder du:

Duften af æteriske olier, at massere dig selv blidt, eller følelsen af at smøre dig ind i en god creme.
Et varmt fodbad, en blød trøje, eller en særlig slags te eller mørk chokolade.
At rydde op og skabe orden i dit hjem, købe friske blomster og lufte jævnligt ud.
At høre stille musik, dyrke yoga, tage en powernap, eller få frisk luft alene.
At sidde med dit barn på skødet, at give og modtage lange kram eller kærlige nus i håret.
At lægge et puslespil, læse bøger, skrive dagbog eller prøve dig frem med nye madopskrifter, som du tager dig god tid til at følge.

Eksempel:

“Jeg er begyndt at meditere 10 min. hver dag, inden jeg henter mine børn i skole og børnehave. Det giver mig et helt andet overskud, hvor jeg nemmere kan rumme deres konflikter og følelsesmæssige udsving.”

Ingen af delene behøver tage lang tid.

Det handler ikke om at ”præstere” selvomsorg – men om at give kroppen næring i hverdagen. Så den ikke skal råbe højt for at blive hørt.

3. Forbered dig blidt på det, der kræver lidt ekstra af dig

Når du ved, at noget nyt, uvant eller intenst venter forude, er det ikke et tegn på svaghed at forberede dig. Tværtimod. Det er en styrke at kende sig selv – og støtte sig selv i tide.

Måske skal du til en fødselsdag, på familiebesøg, deltage i et kursus eller bare ud og handle, når du er træt. Spørg gerne dig selv i disse tilfælde: “Hvad kunne hjælpe mig til at føle mig godt tilpas – før, under og efter?”

Måske kunne det være:

At gå tidligere i seng aftenen før.
At tage en lille pause alene, før du skal være social.
At forberede snacks, vandflaske eller et sæt skiftetøj.
At læse programmet, kende adressen eller spørge, hvor mange der kommer.
At have ørepropper, deodorant eller en æterisk olie med i tasken.
At give dig selv lov til at gå hjem, hvis du bliver overstimuleret.

Eksempel:

“Lyde påvirker mig utrolig meget. Når ungerne løber rundt i stuen og råber højt, bliver jeg hurtigt irritabel og kommer let til at skælde ud. Så jeg er begyndt indimellem at bruge mine lyddæmpende høretelefoner og tænde for stille musik eller en lydbog. Det hjælper.”

Selv en lille forberedelse kan gøre forskellen på, om du bare ”overlever det” – eller om du faktisk trives i det. Og når du passer kærligt på dig selv, bliver det også nemmere at være nærværende med dem, du er sammen med.

4. Giv dig selv lov til at prøve ting af – i dit tempo

Det kan være fristende at undgå det, der tidligere har overstimuleret dig. Og i nogle perioder skal du også skærme dig selv. Men hvis du undgår for meget for længe, bliver din sensitivitet ikke kun beskyttet – den bliver forstærket. Derfor må du gerne øve dig i at møde sanseindtryk lidt ad gangen – i trygge rammer og på dine præmisser.

Du skal ikke presse dig selv. Men du må godt undersøge, hvad du faktisk kan klare, når du støtter dig selv godt nok.

Eksempel:

Måske kan du:

Øve dig i at være på en café med mange lyde – og gå, når det bliver for meget.
Eksperimentere med nye smage, teksturer eller typer af tøj - lidt ad gangen.
Træne din evne til at holde fokus ved støj omkring dig. F.eks. ved at have rolig baggrundsmusik få minutter ad gangen, imens du arbejder.
Tage en prøvetime i en fritidsaktivitet, der interesserer dig, men som du plejer at fravælge på grund af intensiteten.
Prøve at tage offentlig transport eller deltage i et event med mange mennesker - men have en “flugtvej” klar.

Det handler ikke om at “hærde sig selv”. Det handler om at blive tryg ved, at du godt kan leve et fuldt liv – og være fysisk sensitiv.

Hvis du også er forælder…

Måske kan du genkende dig selv i flere af beskrivelserne ovenfor. Og måske har du også en fornemmelse af, at dit barn reagerer ligesom dig – bare på sin egen måde.

Fysisk sensitivitet viser sig nemlig ofte allerede i barndommen. Og når du som mor ved, hvordan det føles i din egen krop, har du et helt særligt udgangspunkt for at forstå og støtte dit barn.

Men det kan også være sårbart. For når dit barn overvældes af sanseindtryk, lukker af eller reagerer voldsomt, kan det vække noget i dig. Og hvis du samtidig selv er presset eller overstimuleret, kan det være svært at møde dit barn med den ro og rummelighed, du ønsker.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan fysisk sensitivitet kan se ud hos børn – og hvordan du støtter dit barn bedst muligt, uden at glemme dig selv i processen.

Fysisk sensitive børn

Når kroppen reagerer – og barnet ikke kan ”tage sig sammen”

Ligesom voksne, kan børn også være fysisk sensitive. Det betyder, at de reagerer stærkere på fysiske sanseindtryk: Lys, lyde, berøring, temperaturer, lugte, tøj, smage og kropslige fornemmelser som sult, tørst og træthed.

Det fysiske sensitive barn har brug for at føle sig godt tilpas i sin krop for at kunne trives. Og netop derfor giver det ikke op, før det føles rigtigt.

Det kan kræve stor tålmodighed som forælder – især på de travle dage.

Eksempel fra hverdagen:

“Vi har efter mange frustrerende morgener lært, at det bedste for Alfred er, når vi tålmodigt hjælper ham til at finde det tøj, han har lyst til at have på den dag. Også selvom det indebærer at måtte igennem tre par strømper, før han finder dem, der føles rigtige.” – Britta, mor til sensitiv dreng

Når kroppen siger nej

Fysisk sensitive børn kan få voldsomme reaktioner - ikke fordi de vil bestemme eller være “besværlige”, men fordi kroppen siger nej.

Barnet kan f.eks.:

Få raserianfald, hvis tøjet strammer, klør eller føles forkert.
Reagere voldsomt på mærker, sømme eller nye tekstiler.
Nægte at have/tage vådt, beskidt eller koldt tøj på.
Få kropsligt ubehag ved hurtige skift i temperatur.

Og når barnet i forvejen er overstimuleret, bliver huden ekstra følsom – og selv en almindelig opgave, som at tage nattøj på, kan føles uoverkommelig.

Andre tegn på fysisk sensitivitet hos børn

Måske genkender du nogle af disse scenarier:

Barnet er meget selektiv med mad og reagerer på konsistens, farve, temperatur eller lugt.
Barnet påvirkes tydeligt af sukker, farvestoffer eller tilsætningsstoffer.
Barnet er ekstremt følsomt overfor smerte – f.eks. ved negleklipning.
Barnet nægter at skynde sig og insisterer på sit eget tempo.
Barnet reagerer fysisk stærkt, når det bliver vredt.
Barnet søger meget fysisk kontakt og elsker at kramme og være tæt.
Barnet klager ofte over mavepine eller hovedpine i pressede perioder.

Det er ikke forkælelse. Det er regulering.

Et fysisk sensitivt barn forsøger ikke at manipulere – men at få ro på sin indre oplevelse af verden.

Sådan støtter du dit fysisk sensitive barn i at trives

Det vigtigste, du kan gøre, er at anerkende barnets oplevelse som ægte – også selvom du ikke selv forstår den med det samme.

Når du viser, at du tror på det, barnet mærker, hjælper du det til at føle sig set og støttet.

Prøv f.eks. at:

Tale roligt og anerkendende, når barnet ikke vil have tøj på.
Hjælpe med at finde alternativer, der føles bedre (f.eks. strømper uden sømme, blødere bukser).
Lade barnet vælge, hvor det vil tage tøj eller sko på.
Have mad og snacks klar, så blodsukkeret ikke bliver en ekstra udfordring.
Gøre plads til langsomme morgener – og lade barnet tage tingene i sit eget tempo.
Undgå at presse barnet til at smage nyt, men vis åbenhed og nysgerrighed.
Klippe negle med afledning og aftale – f.eks. med et hyggeligt ritual eller en belønning.
Lade barnet være vred uden at tage det personligt – og signalere, at du er der, når det er klar igen.
Give al den fysiske kontakt og nærhed, barnet har brug for.

Eksempel:

“Når jeg henter min søn i børnehaven, har jeg næsten altid en snack med til ham. Jeg har opdaget, at hans humør og evne til at samarbejde hænger tæt sammen med, om han er sulten eller ej.”

Et sidste kærligt perspektiv

Fysisk sensitivitet er ikke et problem, der skal løses
– men et vilkår, der skal mødes med forståelse og omsorg.

Når du støtter dit barn i at mærke og tage sig selv alvorligt, giver du det et vigtigt fundament for resten af livet.

Og på de dage, hvor du selv føler dig træt eller bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre – så husk:
Du er ikke alene. Du gør det godt. Og du gør en kæmpe forskel for dit barn – også når du ikke føler, du gør det perfekt.

Har du brug for støtte – til dig selv og dit barn?

Hvis du både genkender dig selv og dit barn i det, du har læst her, så ved du, hvor udfordrende (og smukt!) det kan være at navigere i en hverdag med mange sanseindtryk, store følelser og et dybt behov for tid, ro og nærhed.

Hos mig kan du få støtte til begge dele:

Både til at forstå og støtte dit barn – og til at finde ro, retning og styrke i dig selv som sensitiv mor.

Jeg tilbyder samtaler og skriftlig mentoring, der foregår i dit tempo og på dine præmisser. Du vælger det, der passer til dig:

En coachingsamtale – hvis du har brug for klarhed og støtte til at lytte indad midt i alt det, du står i.
Mentorforløbet Mit Sande Rum – hvis du ønsker tryg, fleksibel og skriftlig støtte til at genskabe følelsesmæssig balance, når det hele bliver for meget.

Vil du forstå endnu mere om sensitivitet?

Du kan også gå videre og læse om de andre typer sensitivitet – og måske blive endnu klogere på både dig selv og dit barn:

Følelsesmæssig sensitivitet
Social sensitivitet
Spirituel sensitivitet
Indadvendt, udadvendt eller nyhedssøgende

Eller tag testen:

Er jeg særlig sensitiv?
Er mit barn særlig sensitiv?

Kilder og inspiration til denne side

Denne tekst bygger på både forskning, faglitteratur, egne erfaringer og samtaler med andre sensitive forældre og børn:

Aron, E. N. (2008). Særligt sensitive mennesker.
Aron, E. N. (2010). Særligt sensitive børn.
Jensen, A-M. S. (2016). Dit sensitive barn.
Merrild, A. (2016). Harmoniske sensitive børn.
Nederland, P. (2011). Det sensitive univers.
Sensitiv Balance. www.sensitiv.dk
Thomsen, U. H. (2015). Særligt Sensitiv.
Egne erfaringer og praksis som sensitiv mor og mentor for sensitive familier.